Vi ser ofte en masse historier relateret til selvkørende biler, og de fremskridt, virksomheder gør med deres prototyper. Mange mennesker er nu virkelig entusiastiske og optimistiske over fremtiden for denne teknologi og dens evne til at gøre transport enklere, mere tilgængelig og mere bekvem.

Mens vi er stærkt fokuseret på at hive op for disse autonome dyr, glemmer vi ofte at se på de ulemper, der måtte komme op undervejs. Gennem testfaser er vi hurtige til at nævne alle positive og nogle gange undlader at se på betydningen af ​​nogle af ulemperne.

Den 6. august 2017 viste en rapport på Engadget, hvor hackere med succes har forvirret en selvkørende bil til at tro, at et stopskilt faktisk er et fartbegrænsetegn. Man kunne kun begynde at forestille sig de problemer, vi ville komme ind i, hvis dette var et udbredt fænomen. Af denne grund skal vi tage et skridt tilbage og anerkende de udfordringer, som testere stadig står over for med hensyn til autonome køretøjsteknologier.

Forvirrende Tegn

Selvkørende køretøjer er i en meget enkel fase på dette tidspunkt. Der er ingen elektronisk kædesignaler som du ville opleve med moderne jernbanesystemer. I stedet er næsten alt gjort visuelt. Signalisering kræver en betydelig investering i en infrastruktur, der er så allestedsnærværende, at det ville være let at vandalisere.

Da du sjældent finder en borgmester villig til at dyppe ind i en vedligeholdelsesinvestering som denne, vil vi sandsynligvis ikke se denne slags teknologi når som helst snart. Pointen er, at disse biler skal bruge de samme værktøjer, som mennesker har brugt til hele deres eksistens at navigere i deres omgivelser: et par øjne.

I modsætning til mennesker har biler imidlertid en meget primitiv måde at analysere deres omgivelser på. De mønstringsøgende algoritmer, der er skrevet ind i disse maskiner, er stadig i et stadium, hvor de let kan modvirkes af menneskelig indgriben som vi har set i det stykke, jeg linkede til tidligere. Hvis vi ønsker at forhindre køretøjer i at kollapse, skal vi helt sikre på, at de er i stand til at forstå, når et tegn er tvetydigt, så de kan stoppe og vente på menneskelig input, før de fortsætter. I det ovennævnte tilfælde skete det ikke. Bilen så simpelthen stopskiltet som et hastighedsbegrænsetegn og fortsatte.

Disse typer af fejl kan føre til katastrofale forhold i en verden, hvor selvkørende biler er allestedsnærværende.

Hvis det forbinder, kan det hakkes

Ligegyldigt hvor skjult et system er, hvis det forbinder til internettet på en eller anden måde, vil hackere finde en måde at manipulere med. Dette gælder især, hvis flere runtimes i det pågældende system har adgang til internettet.

Google-konti bliver sjældent hacket, men det skyldes, at virksomheden løbende opdaterer sine systemer for at sikre, at den forbliver i forkant af kanten. Næsten ethvert kompromis af en Gmail-konto kan tilskrives en fejl af brugeren. Men det samme kan siges om selvkørende køretøjer. Folk kunne naivt overlade adgangen til deres biler til en hacker. Og så bliver tingene meget grimler, da vi udforsker dette scenarie yderligere.

Hele dette scenario har fået den britiske regering til at overholde strengere sikkerhedsretningslinjer for "smarte" køretøjer, selv om der er alvorlig tvivl om reguleringernes effektivitet bortset fra en negativ indvirkning på eventuelle kommende virksomheder, som måske vil have deres biler på markedet.

Ideen her er, at virksomhederne allerede er opmærksomme på potentielle punkter i fiasko for deres køretøjer. Men de skal sikre, at de strengt tester modellerne. De skal også gøre softwaren opgraderbar, hvilket også betyder fremtidssikring af hardware. Vi har allerede set, at dette ikke nødvendigvis er det nemmeste at gøre med smartphones og andre enheder, der ender i forældet efter et vist antal år. Med et køretøj står der menneskers liv og et værdifuldt stykke ejendom på spil.

En måde at håndtere dette på er at gøre bilerne modulære. De bør kunne få hardwareopgraderinger til at fortsætte med fremtidssikrede ældre køretøjer. Dette er langt den nemmeste løsning og kræver kun nogle få enkle designtilpasninger. Den anden måde at håndtere problemet er at overbelaste hardwareen, så dens vedligeholdelsescyklus overlader køretøjets forventede levetid. Problemet med dette er, at det får folk til at betale en kraftigere startpris for deres roadsters. For både forbrugeren og producenten giver den første metode mere mening.

Alt i alt er vi nødt til at erkende, at selvkørende biler er langt fra en moden teknologi. For at nå det stadium står vi over for nogle besværlige udfordringer, der kræver omhyggelig beslutningstagning og planlægning af vejen (ordsprog beregnet) fremover.

Hvilke andre udfordringer tror du, at autonome køretøjsfabrikanter står over for i fremtiden? Lad os diskutere dem over nogle kaffe i kommentarerne!