Stigningen af ​​sociale medier, især som en nyhedskilde via Facebook eller Twitter, har resulteret i viral spredning af information. Dette manifesterer sig på en række måder: Humørlige memes, for eksempel, spredes ofte som brande på sociale medier platforme. Chancerne er, hvis du har brugt nogen social media platform, du er blevet ramt af nogle af disse. Men informationen behøver ikke at være sandt eller sjovt at gå viral, det kan være en halv sandhed eller endda en ordentlig løgn.

Det bringer os til dagens spørgsmål.

Er sociale medier ændret "sandheden"?

Det korte svar er ja.

Det lange svar er, at mennesker er tilbøjelige til, hvad der er kendt som "bekræftelsesforstyrrelser." Bekræftelsesforstyrrelser opstår, når folk fortolker og spred information, der stemmer overens med deres overbevisninger. Det hjælper ikke, at Facebook opmuntrer dette med sine algoritmer.

Som et uskyldigt eksempel, lad os sige, at du tror "Fantastic Animals" var en groft overvurderet film. På grund af din bekræftelsesforstyrrelse i dette tilfælde vil du sandsynligvis dele anmeldelser og meninger, der stemmer overens med dine overbevisninger.

Som et ikke så uskyldigt eksempel, lad os sige, at du mener, at en politiker er moralsk korrupt og grænser op til det onde. I dette tilfælde kan din bekræftelsesforstyrrelse føre dig til at tro på nogen negativ ting sagt om oppositionen, hvilket på socialmedier betyder, at du er mere tilbøjelig til at dele uberettigede rygter og behandle dem som en kendsgerning.

Denne bekræftelsesforstyrrelse betyder, at løgnene kan sprede sig som en virus i løbet af blot få minutter, når de kombineres med platformenes hurtige branddeling, som f.eks. Twitter, Facebook og Tumblr. Større verdensbegivenheder kan ske og ske uretfærdigt til folk som helhed i løbet af blot en time. Sociale medier skrider frem med en sådan hastighed, at folk ikke har tendens til at udføre deres egen forskning på uanset velsmagende informationer, som de finder sted; hvis det passer til deres bias, vil de sandsynligvis dele det.

The Bandwagon Effect

Når dette sker i stor skala, kommer noget, der hedder "bandwagon effect", i spil. Dette er et andet psykologisk udtryk, og det bruges til at beskrive, når folks idealer, overbevisninger og handlinger er formet af det, de ser i masserne. Hvis alle dine venner og familie deler denne historie, må det være sandt, ikke sandt?

Kombinationen af ​​disse faktorer (den hastighed, hvor sociale medier spred information, psykologien af ​​bekræftelsesforstyrrelser og styrken af ​​bandwagon-effekten) betyder, at falske nyheder lige så meget er en platform, hvis ikke mere end den reelle rapportering. Dette kombineret med voksende mistillid til store medier og en voksende paranoia omkring emner som regeringsovervågning betyder, at sociale medier har ændret "sandheden".

Eller i hvert fald hvad folk opfatter som sandheden.

Værktøjer og de bedste metoder til at holde sig informeret

Husk først og fremmest vigtigheden af ​​forskning. En Google-søgning er altid et par tastetryk væk. Klik ikke bare på det første link og lyt til det, der står alene; tjek flere links, følg kilder til deres rod. Lad dig ikke blive fanget i formodentlige ægte nyhedshistorier, der rent faktisk stammer fra tilfældige Twitter-indlæg. Selv store nyhedsforretninger falder for dem til lejlighedsvis.

Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det sikkert. Hvis noget er så forfærdeligt, at du ikke vil have det til at være sandt, er det måske ikke sikkert. I begge tilfælde skal du undersøge de oplysninger, du præsenteres for, uanset om den er i overensstemmelse med dine eksisterende bias eller ej.

To gode værktøjer, du kan bruge til faktokontrol, er Politifact og Snopes. Begge disse steder fungerer som politisk neutrale som muligt, samtidig med at de leverer en lang række kilder, og en liste over alle ledere bruges til at komme til deres konklusioner. Hvis du finder deres forskning mistænkelig, er du mere end velkommen til at dykke ind i deres kilder og lave egen forskning.

Bare vær forsigtig med tilfældige "nyheder" -sites, og stol ikke på alt hvad du læser på internettet ved første øjekast. I betragtning af den rigtige praksis vil du aldrig blive narret af falske nyheder - du skal bare sørge for, at du gør den nødvendige forskning for at undgå det. Sociale medier kan være skævt dit perspektiv, men det betyder ikke, at du skal narre.